Shows og events

En stor del af ASKs virke er at formidle vikingetiden. Ikke kun kampen, men også livet generelt, tidens religion samt vikingetidens myter og fortællinger. Blandt vores krigere, har vi uddannede fortællere, arkæologer, historikere, håndværkere mm. Dette betyder, vi har en bred indgangsvinkel til vikingetiden, og at vi derved har talrige forskellige emner at berette om. Derfor kan vi tilpasse et arrangement for enhver køber.

ASK har både deltaget i store og små events. Ved et lille show deltager ofte mellem 2 og 5 krigere, som sammen formidler bredt. Købere af denne type shows er ofte børnehaver eller skoler i forbindelse med temadage. En anden type arrangement i den mindre skala kunne være kampskoler til eksempelvis polterabends.

Ved større event sender vi mellem og 10 og 20 krigere afsted. Købere til sådanne events er oftest større firmaer eller museer. Således har vi bl.a. deltaget ved Tall Ship Race i Aarhus, genåbningen af Jelling Monumenterne og som reklame for de handlende i Aarhus.

Med andre ord former vi os efter det arrangement, du som køber ønsker, og vi kommer gerne med gode råd og hjælp til afviklingen af evt. arrangementer.